Kan vi ’kuppe’ en strukturændring igennem?
Det spørgsmål fik jeg igen forleden dag, og det lød:
‘Kan vi gennemføre en hurtigere beslutningsproces? Vi overvejer at ændre den folkevalgte struktur. Behøver vi at involvere hele organisationen, drøfte udfordringerne med medlemmerne, høre deres forslag til, hvad der skal til, for at komme videre? Kan vi ikke nøjes med – sammen med direktionen – at skitsere en effektiv struktur, som bestyrelsen kan nikke til og lægge frem til beslutning på generalforsamlingen? Hurtigt, billigt og effektivt?’
Godt spørgsmål! Men anbefalingen er et nej
Læse hvorfor her…..
Mit svar er et nej. Jeg anbefaler, at så vigtige beslutninger bliver grundigt forankret i medlemskredsen. Svaret bør være et nej, idet loyale medlemmerne forventer og har krav på at blive spurgt. De er ejere. Et medlemskab er en gensidig forpligtigelse, loyaliteten skal vende begge veje. Det tager tid at involvere medlemmerne, men den efterfølgende turbulens i organisationen bliver alt andet lige mindre. Organisationen vil hurtigere få den fulde værdi af ændringen, hvis beslutningen er godt forankret og medlemmerne har erkendt behovet.
Formindsk turbulensen
Det gode ved at følge demokratiets spilleregler i en medlemsorganisationer, at beslutningerne bliver accepteret og forankret hos medlemmerne og at de derfor også giver effekt. Alle bliver i princippet hørt, forskellige holdninger kommer frem, der er plads til debat og til at se nye vinkler. Beslutningerne bliver truffet på et grundigt bearbejdet oplæg og forankringen sker undervejs.
Ulempen er at det tager tid. Det hænder, at bestyrelsen for hurtigt er over alle bjerge og godt i gang med nye beslutninger, før den første virker. Processen forplumres, målet tales ihjel, nogle holder fast i taburetterne. Resultatet kan blive ‘laveste fællesnævner’. Men den kan vise sig være den bedste løsning, hvis organisationen så virker – bagefter.
Et krævende forarbejde – godt hjulpet af nye demokratiformer
Der er ikke et entydigt svar på spørgsmålet om kuppet. Det lægger tværtimod op til mange andre spørgsmål. Hvorfor er organisationen overhovedet kommet så langt, at et ’kup’ kommer på tale? Hvor omfattende er den brændende platform? Er den kendt og erkendt af medlemmerne og har de forståelse for den? Hvor enige er bestyrelsen? Er de enige om både mål og metode? Er formand og bestyrelse stærke nok til at holde fast i målet, og har de en ledelse, som kan støtte op på driftssiden?
Et godt forarbejde vil kunne forkorte processen betydeligt. En grundig planlægning, fortløbende kommunikation om den brændende platform, en enig bestyrelse og en drift, der støtter processen er nogle af de faktorer, som gør det muligt, hurtigt at tage beslutningen – sammen med medlemmerne. Den grundige kommunikation og involvering af medlemmerne er med de virtuelle medier og med ad hoc involvering blevet langt lettere at håndtere, end tidligere.
Sørg for commitment
’Commitment to the members’ er et af syv kriterier, der er for medlemsorganisationers succes. En 100 pct. konsekvent og gentagen lydhørhed for, hvad medlemmerne mener, er det vigtigste og afgørende for at have succes, siger Collins i bogen ’7 Measures of Success’. Buttom up og ikke top down. En interessant bog, selv om den ikke er af nyere dato.