Syv ud af ti foreninger er blevet mere villige til at prøve nyt under Corona-krisen. Det viser en undersøgelse foretaget af STABERG relations, der også viser, at antallet af virtuelle samværsformer er steget stærkt.
I undersøgelsen svarer 86 direktører (svarprocent 27) i større danske foreninger på, hvordan deres forening tackler krisen, hvordan de har taget virtuelle mødeformer til sig – og hvordan de tager ved lære af den fremover.
Stor forandringsparathed
71 pct. af respondenterne i undersøgelsen svarer, at deres forening er blevet mere villig til at prøve noget nyt, se figur 1 herunder:
”Kreativiteten vil ingen ende tage”, skriver en af direktørerne, og ”Covid-19 har åbnet et vindue, som vi-plejer-mentaliteten er blæst ud af”,’ skriver en anden. Det tyder på, at når medlemsskaren er presset, så er foreningerne klar til forandring, til at tænke nyt og skabe de ydelser, som kan hjælpe medlemmerne.
De virtuelle mødeformer eksploderer
98 pct. af respondenterne svarede, at foreningen i denne tid bruger de virtuelle mødeformer langt mere end tidligere. De interne møder hitter, fx bestyrelsesmøder, ledergruppemøder og en-til-en møder med medarbejdere, men også socialt samvær ved fredags-morgenmøder og fredagsbarer følger fint med – se figuren herunder.
Overfor medlemmerne er der også succeshistorier, og eksempler er online medlemspaneler, ugentlige debatter med medlemmer og webinarer om højaktuelle emner såsom hjælpepakker, juridiske anliggender mm.
De er alle eksempler på, hvordan krisen har disruptet den klassiske tankegang om, at fællesskaber kun kan fungere, hvis de foregår ved fysiske møder.
Bedre effektivitet og kommunikation
I undersøgelsen svarer en tredjedel af direktørerne, at foreningen i denne tid arbejder mere effektivt og lidt over en tredjedel, at effektiviteten er opretholdt på tidligere niveau.
Mere end halvdelen af direktørerne oplever, at foreningen er blevet bedre til at kommunikere rettidigt og mere målrettet, end tidligere, og resten har formået at opretholde en kommunikation på samme niveau, som tidligere.
Hvad
fungerer?
Den virtuelle mødeform synes bedst
til interne status- og orienteringsmøder, skriver flere i kommentarerne.
Derimod er online-medlemsmøder med mange deltagere vanskelige at få til at
fungere. Det kræver, at alle er fortrolige med teknikken og at alle respekterer
mødedisciplin og -struktur.
Nye successer
En forening nævner specifikt succes med
et nyt Corona-panel af medlemmer, som foreningen bruger til at teste ideer af
på.
En anden forening afholder regelmæssige morgenmøder, hvor direktøren står til
rådighed for spørgsmål via en chatfunktion. Og flere har holdt både
generalforsamling og repræsentantskabsmøder med god succes.
Det sociale er savnet
Langt de fleste sukker dog efter muligheden for at mødes igen, idet det sociale
samvær, som bedst opnås ved fysiske møder, har stor betydning for både arbejdsglæde
og – resultater.
Hvorfor
lykkes det?
Kommentarerne viser, at når de
virtuelle møder lykkes, så er det på grund af:
- Alle deltagere VIL, at det lykkes
- Møderne er grundigt forberedt
- Mødestyringen er skarp
- Debatten lettere kan holdes til det relevante
- Teknikken virker
- Der ikke er et alternativ
Det virtuelle møder er kommet for at blive
Virtuelle møder bliver en fast bestanddel af foreningernes drift og udvikling fremover, slår mange fast og tilføjer, at effektiviteten i møderne, fraværet af transporttid, lavere omkostninger og at repræsentanter fra hele landet let kan deltage, er de afgørende faktorer.
En kombination
Flere anbefaler en kombination af de fysiske og de virtuelle møder vil være fremtiden hos dem. De fysiske møder til ide-udvikling og intens dialog og de virtuelle til information og beslutninger.
Medlemsmøderne
Mange foreninger har derudover planer om at give medlemmerne mulighed for at deltage online i generalforsamlinger og årsmøder, afholdt som videokonference, ligesom flere vil fortsætte med at afholde møder med eksterne samarbejdspartnere, også med politikere, over nettet, – det er effektivt, men kræver at parterne tidligere har mødt hinanden.
Flere hjemmearbejdsdage
Mange kommentarer viser, at det fungerer overraskende godt med hjemmearbejdsdage for medarbejderne. De arbejder effektivitet, de har tid til at tænke og afprøve nyt, og det virker godt for medarbejdernes work-life balance.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i uge 19 2020, og 86 ud af 315 direktører (27%) i større danske foreninger med eget sekretariat svarede. Se de konkrete resultater af undersøgelsen HER eller hør mere hos Helle Staberg på helle@staberg-rm.dk eller 61307051.