Nyhedsbreve

Nyhedsbrev oktober 2023

Strategiske partnerskaber – den fleksible forening

’Medlemmernes forventninger om målrettede og yderst fleksible tilbud kræver, at foreningen er åben overfor selv de mest utænkelige partnerskaber. Fx. er vi i DGI Storkøbenhavn gået sammen med NGO’er og kommuner om at skabe røgfrie idrætsmiljøer i det frivillige foreningsliv’, siger Kasper Lund Kirkegaard.

’Ja, og vi gik bl. a. sammen med Landbrug og Fødevarer i et politisk partnerskab om brug af lavbundsjorde. Et overraskende og politisk samarbejde, som skabte god synlighed, siger Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening.

De to er enige om, at tillid er nøgleordet i partnerskaber, – uden tillid og gode relationer, lykkes det ikke. ’De bedste partnerskaber er dem, hvor begge parter går helhjertet ind i det med en fælles tro på, at vi lykkes sammen’, fortsætter de.

’Og vi er en mindre fag- og arbejdsgiverforening, og bl.a. har brug for stordriftsfordele for at kunne levere en konkurrencedygtig palet af ydelser til medlemmerne. Tidligere var det blot kurser, vi udbød til medlemmerne. I dag har vi udvidet vores horisont på flere områder’, supplerer Gert Aagaard von Hauen fra Den Danske Dyrlægeforening. 

Hvordan gør andre foreninger?

Alle tre deltager med oplæg om strategiske partnerskaber, om hvordan de hver især har skabt nye tiltag og værdi ved at gå sammen med andre. Om værdiskabelse, muligheder, fordele og ulemper og praktik omkring, hvordan en NGO  eller en  forening kan gribe partnerskaber an og høste fordelene. Om partnerskaber med kommercielle eller politiske mål, partnerskaber mellem foreninger og offentlige institutioner, private virksomheder og/eller andre foreninger.

Hvad er strategiske partnerskaber?

Det er ikke så sært, at netop samarbejdet med nøglepartnere fylder meget og er hjørnestenen i de fleste foreningers forretningsmodel, se modellen herunder.

Foreninger indgår strategiske partnerskaber/alliancer for at

  • optimere forretning og medlemskabet
  • reducere risici,
  • skaffe viden,
  • skabe synlighed,
  • få politisk gennemslagskraft eller
  • skaffe flere ressourcer

Årsagerne er mange og forskellige. Fælles for dem er, at de strategiske partnerskaber er flerårige og langsigtede og mere forpligtigende for begge parter end et traditionelt aktivitets- eller projektsamarbejde.

Teorien bag

I et klassisk samarbejde skiftes parterne til at levere den del, som de har forstand på, for at nå det beskrevne mål. Et strategisk partnerskab/alliance er mere forpligtigende, og der er tale om at opstille et ambitiøst udviklingsmål, hvor parterne i gensidig kreativitet, læring og afhængighed sammen skaber noget nyt.

Tilliden

Men et er teori, og andet er praksis. I virkeligheden findes mange grader af afhængighed/fleksibilitet, og deltagernes kreativitet bør ikke låses fast af stive aftaler og snævre kontrakter.  ’Der sker som regel noget uforudset undervejs i et partnerskab. Det bliver vi som regel kun klogere af, men sikkert er det, at  gode personlige relationer er afgørende for at lykkes, siger Kasper Lund Kirkegaard.

Lidt mere om mødet 21. november

Mødets tema  er:
Den agile forening. Hvordan kan moderne og fleksible former for partnerskaber styrke vores gennemslagskraft?
Indlederne er:

  • Pressechef Emil Jensen, Danmarks Naturfredningsforening
  • Idrætspolitisk konsulent, teamleder i Team Politik, Kommunikation og Analyse, Kasper Lund Kirkegaard, DGI Storkøbenhavn
  • Chefkonsulent Gert Aagaard van Hauen, Den Danske Dyrlægeforening

Mødet foregår i Vartovs mødelokaler i Farvergade, København. Du kan melde dig til mødet ved at skrive en mail til helle@staberg-rm.dk, og du kan læse om vilkårene her.

Du kan også være med til flere af Temagruppens møder. I januar 2024 handler det om frivillighed og om, hvordan en forening kan udarbejde en frivilligstrategi, som passer til netop den forening. Gruppen holder fire møder om året om strategiske vigtige emner for foreningers succes og udvikling. Du kan selv vælge om du vil være med til et, to, tre eller fire møder pr. sæson. optimere forretning og medlemskabet

Nyhedsbrev august 2023

Hvad ønsker den yngre generation?

Mange foreninger klager over mangel på unge medlemmer, specielt som aktive i ledelsen.
Når yngre og moderne mennesker gerne vil fællesskaber, hvordan kan det så være, at store dele af ‘foreningsdanmark’ stadig har udfordringer med at tiltrække de unge? Et evigt tilbagevendende tema.

Få svaret den 24. august

Den 24. august debatterer fire, vidende yngre medlemmer to relevante emner. Det ene er, hvad de unge går efter, når de sorterer i de mange tilbud om fællesskab og aktivitet, der er på arbejdspladsen, på studiet, i fritiden. Og det andet emne er om, det er nødvendigt at belemre de mest engagerede med tunge poster i fx ledelsen af foreningen.

De fire fra X- og Y-generationerne

De fire i panelet har selv i tidens løb valgt foreninger til og fra, og er i dag stærkt engageret i arbejde med unge i foreningsdemokratiet. Alle fire har konkrete forslag til, hvad foreninger kan og bør gøre. De et fire er:

Johan Hedegaard Jørgensen, medlem af forretningsudvalget i Dansk Ungdoms Fællesråd. Johan peger på, at det skal være let at bidrage til fællesskabet og at reel indflydelse motiverer.

Olivia O. Grant, konst. direktør i Ungdomsbureauet. Olivia peger, på at foreningen skal have en betydningsfuld mission og en vision, som giver mening, ellers er det omsonst at tro, at unge mennesker vil bruge deres fritid på sagen.

Niclas Tylvad Christensen, medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Aktionærforening. Nicklas fremhæver vigtigheden af, at den unge reelt kan se sit bidrag bliver brugt, at man er med til at skabe den nødvendige forandring, og at der er læring at hente.

Elisabeth From-Pedersen, forkvinde i Netværket af ungdomsråd. Hun brænder for at få unges stemme hørt på lige fod med andre generationer, så plads og lydhørhed i demokratiet over for de helt unge er vigtigt.

Spørgsmålene til panelet er

Spørgsmålene til panelet er

  • Hvad engagerer unge til at være med i et fællesskab og herunder i en forening? 
  • Hvordan gør foreninger ledelses- og bestyrelsesarbejdet attraktivt for unge?
  • Hvordan gør vi generelt det frivillige arbejde attraktivt for yngre?
  • Kan foreningen forlange noget af yngre medlemmer, fx at de bør være med i bestyrelsen for at få indflydelse?
  • Hvordan kan vi på andre måde give plads til indflydelse?

En brændende platform

At få flere yngre og moderne tænkende mennesker engageret i foreningen er et evigt aktuelt tema. Det undrer mig, at temaet vender tilbage igen og igen. Vi bør kunne finde ud af det. Foreninger har virkeligt en brændende platform, hvis ikke der er nye og yngre ansigter til at tage over og arbejde videre for den sag, som er fundamentet.

Vil du være med til paneldebatten?

Debatten foregår er den 24. august kl. 13 – ca. 16.30 i Vartov, Farvergade 27, opgang G, 1463 København K ved ‘Temagruppe for udvikling’s møde. Du er velkommen, hvis du har ansvaret for udvikling i din medlemsorganisation – læs her. Ring eller skriv til Helle Staberg 61307051 eller helle@staberg-rm.dk. Gebyret for deltagelse denne dag er 3.100 kr. eks. moms., inkl. forplejning.

Du kan også være med til flere af gruppens møder. Gruppen holder fire møder om om året om strategisk vigtige emner i 2023-24, læs også her. Du kan selv vælge, om du vil deltage i et, to tre eller alle fire møder.



Nyhedsbrev januar 2023

Fem top-aktuelle temaer for foreninger

Ny teknologi, nye former for fællesskaber, skarpe krav fra samfundet, mm. Temagruppe for udvikling har prioriteret årets udfordringerne og sat fem vigtige emner til debat i 2023. 

De 5 emner er

  • ‘Det grønne valg – det lette valg’
  • ‘Optimal brug af IT ‘
  • ‘Den yngre generations perspektiv’
  • ‘En agil forening og moderne partnerskaber’
  • ‘Frivillige – kan/vil vi undvære dem?’

Ét efter ét drøfter temagruppen dem, og korte resumeer bliver formidlet her i Stabergs Nyhedsbrev. Temagruppen består af udviklingsansvarlige fra medlemsorganisationer.

‘Det grønne valg – det lette valg’ – tirsdag den 17. januar 2023

Bæredygtighed og FNs verdensmål er ikke bare buzzwords, men et kæmpe emne, som er afgørende for bl.a. kommende generationers opbakning. Derfor er det yderst relevant at diskutere: 

  • Hvad er bæredygtighed i en forening?
  • mest Hvilke dele af bæredygtighed giver mening?
  • Hvor og hvordan er det mest oplagt at starte?
  • Kan/tør vi sætte konkrete mål, og hvordan sikrer vi implementering? 

Hør hvad andre foreninger gør og bliv inspireret af Public Affairs konsulent Lasse Lyck, ansvarlig for Danmarks Idrætsforbunds arbejde med ‘det grønne valg – det lette valg’. Han er indleder ved mødet, og vi bliver klogere på, hvordan DIF selv forsøger at være en god rollemodel, hvad DIF gør for at hjælpe og inspirere medlemsforeningerne, hvordan de kom i gang og satte mål. 

Se introvideo med Lasse Lyck her Det grønne valg .

De fire følgende møder

Optimal brug af IT‘, torsdag den 25. april 2023. Vi ser på hinandens brug af IT-systemer, benchmarker, på velegnede måder at opbygge hjemmesider, på 24/7 service via IT, på økonomistyring, på metoder til markedsføring mm. Vi drøfter successer og mindre gode beslutninger, fordele og ulemper og italesætter oplagte faldgruber, for mindre og for større foreninger.

Se organisationen i yngre generationers perspektiv‘, torsdag den 24. august 2023. Nogle foreninger har let ved at tiltrække yngre, moderne mennesker som medlemmer, andre har ikke held med det. Vi har inviteret en håndfuld unge mennesker til en paneldebat ,om hvordan foreningsarbejdet, fælleskabet og demokratiet bliver yderst attraktivt at bruge tid og energi på.

En agil forening med moderne partnerskaber‘, tirsdag den 21. november 2023. Politisk gennemslagskraft, succesfuld funding, rentabel drift, mm. kræver ressourcer og et højt medlemstal som fundament. Vi ser på, hvordan samarbejde med andre kan være med til at øge agiliteten og og udpeger ‘does’ og ‘don’ts’. En ekspert indleder ved mødet.

Frivillige – kan/vil vi undvære dem?‘, onsdag den 17. januar 2024. Alle foreninger, uanset om det er fagforeninger, brancheorganisationer, interesseorganisationer mm., bruger frivillige i organisationen. Til stor gavn for involvering, forankring engagement. 

Vil du deltage?

Alle møder er kl. 13 – ca. 16.30 i Vartov, Farvergade 27 opgang G, 1463 København K. Du er velkommen, hvis du har ansvaret for udvikling i din medlemsorganisation – læs her. Ring eller skriv til Helle Staberg 61307051 eller helle@staberg-rm.dk

4. Fastholde eller rekruttere medlemmer – hvad kan bedst betale sig?

Nyhedsbrev november 2022

Ved Temamødet den 23. november diskuterer vi, om tiden og teknologien moden til, at vi tør slippe medlemmerne ‘fri’ , og regne med, at de kommer tilbage mere eller mindre af sig selv? Og dermed ikke bruge så mange ressourcer på fastholdelse.


Livslange medlemskaber – kan de betale sig?

Et medlems livslange, engagerede medlemskab af en forening kommer ikke af sig selv. Det er hårdt arbejde for organisationen vedvarende have tæt kontakt, stærke relationer og optimale tilbud til alle medlemmer. Er det besværet værd? Er det stadigt sådan, at det er lettere/billige at fastholde end at rekruttere nye medlemmer?

Det spørgsmål bliver jeg ofte stillet, når jeg hjælper foreninger med strategisk udvikling. Med moderne teknologi og dataopsamling er det måske bedre for medlem og organisation at satse på rekruttering.

Temagruppens møde den 23. november

Den gode medlemsrejse – hvad er det? Hvordan opbygger en klassisk topmoderne medlemsorganisation sådan en ? Det diskuterer Temagruppe om udvikling onsdag den 23. november kl. 13-16.30 i Vartov, København. Der er plads til flere. Læs om tilmelding her.

Nils Holm Jørgensen, innovationsdirektør i fagforeningen IDA indleder mødet. Nils fortæller om, hvordan fagforeningen IDA arbejder målrettet med at skabe tilfredse/loyale medlemmer ved netop at opdele medlemskabet i bidder, flere små medlemsrejser, og vi debatterer bl.a.:

  • om man kan tale om bare én medlemsrejse, eller om medlemmet i virkeligheden gennemgår flere vidt forskellige rejser?
  • om vi tør tro på at medlemmerne bliver eller/og kommer tilbage, hvis vi ikke vi satser så hård på fastholdelse? Tidligere hed det sig, at det er lettere (billigere) at fastholde end at rekruttere medlemmer, men gælder den læresætning stadigt?
  • om kontingentet bør have en fast størrelse, uanset hvor meget medlemmet trækker på organisationen? Eller kan kontingentet kan lægge sig op ad medlemmets forbrug, så medlemmerne kun betaler for det, de bruger?


Lidt mere om emnet

Organisationens opbygning og styring af den rette kontakt, relation og det rette tilbud til hvert eneste medlem af organisationen og endda på det rigtige tidspunkt, bliver en mere og mere en kompleks og ressourcekrævende opgave, idet

  • Hvordan kan medlemsorganisationen ramme plet og opfylde det enkelte medlems behov for hjælp og service faktisk FØR medlemmet faktisk selv kender dette behov? 
  • Hvordan kan organisationen sikre at medlemmet får en mindeværdig, positiv oplevelse ud af interaktionen med organisationen? Loyale medlemmer opstår kun, når medlemmet oplever ægte interesse, tætte relationer, engagement og  en acceptabel pris. 
  • Hvordan kan organisationen screene medlemmerne for deres behov, for den type, som det enkelte medlem er – nogle medlemmer er tilfredse, hvis organisationen blot kæmper den politiske sag, andre bruger aktivt organisationens øvrige medlemstilbud. Andre igen vil kun betale for det, de bruger og ikke for det politiske arbejde, osv. Tilmed flytter medlemmernes behov sig og tilmed er medlemmernes udtrykte behov ikke altid i overensstemmelse med det, de i virkeligheden bruger og vil betale for.
  • Hvilke kanaler skal vi bruge? Medlemmer bruger alle digitale kanaler. Og har det fysiske møde stadigt sin berettigelse og til hvad?
  • Hvad må medlemskabet koste? Skal det hele være et fast årligt kontingent, eller kan vi erstatte det af en fleksibel ordning, hvor abonnementet udvikler sig i takt med medlemmets forbrug?

Livslange medlemskaber kommer ikke af sig selv.

Vil du deltage i mødet?

Mødet er onsdag den 23. november kl. 13 – ca. 16.30 i Vartov, Farvergade 27 opgang G, 1463 København K. Du er velkommen, hvis du har ansvaret for udvikling i din medlemsorganisation – læs om pris for at deltage mm. her. Ring gerne til Helle Staberg 61307051, eller skriv på mail helle@staberg-rm.dk.

3. Frivillige bestyrelser tør! 7 kendetegn på godt bestyrelsesarbejde i frivillige bestyrelser

Nyhedsbrev juli 2022

Samarbejde, mod og struktur på arbejdsform kendetegner bestyrelser , som ofte er fritvalgte, ulønnede og har meget begrænset tid til rådighed. Frivillige bestyrelser tør tale om det, der driver værket i et godt samarbejde.

Som rådgiver for foreninger har jeg fulgt arbejdet i mange frivillige bestyrelser. Det er slående, at de fleste bestyrelser er meget observante på at prioritere og at give rum til at tale om det, der betyder noget for et godt samarbejde og tryghed i en bestyrelse. 

Her er 7 vigtige kendetegn på det gode bestyrelsesarbejde i frivillige bestyrelser:

  1. De prioriterer teamets opgaver. Bestyrelsen ser sig selv som et team med ansvar på et politisk, strategisk niveau. Den har listet de vigtigste opgaver på bestyrelsesniveau. Med udgangspunkt i strategien lister og prioriterer bestyrelsen få, men vigtige opgaver i året der kommer. Fordeling og samarbejde med sekretariatet er aftalt på forhånd. Prioriteringen af opgaver sker ud fra effekt ift medlemmer og ressourcer til rådighed. 
  2. De fordeler opgaverne. Lysten driver værket. Bestyrelserne har fordelt opgaverne på bestyrelsens medlemmer.  Alle har en konkret opgave, som de selv har valgt ud fra egne evner og tid til rådighed. Måske er formanden med på sidelinjen, måske er der to eller flere på opgaven, måske ikke. Det er ikke kun formanden, som går i byen på bestyrelsens vegne.
  3. De klæder bestyrelsesmedlemmerne på. Bestyrelsen afsætter og bruger tid på sammen at diskutere de prioriterede opgaver.  Hvad vil blive bedre for foreningen/medlemmerne, når opgaven lykkes, hvem er interessenterne, hvor er de største hurdler, osv. Bestyrelsen er enige om, hvad der skal ske og hvorfor. Formanden stiller sig evt. til rådighed som sparringspartner.
  4. De vurderer bestyrelsens kompetencer. Samlet set kan en bestyrelse normalt nå hele vejen rundt med evner og kvalifikationer til det, bestyrelsen gerne vil. Bestyrelsen i mange frivillige giver plads til en debat om, hvad bestyrelsen bør være bedre til. Alle i en frivillig bestyrelse har noget, de gerne vil være styrke. Det kan være at vurdere økonomien, tænke strategisk/politisk, at prioritere, at stille sig op på en talerstol, at bruge SoMe, osv. Der er plads til at dem der vil, kan øve sig, og lære nyt.
  5. De tør drøfte motivation. Drøftelsen af kompetencer kan ikke stå alene. Det skal være sjovt at være med. Derfor tager bestyrelsen samtidigt en åben snak rundt om bestyrelsesbordet om, hvad der motiverer den enkelte til at bidrage i teamet. Det kan være grænseoverskridende. Bløde emner, som åbenhed, opmærksomhed, opbakning, at lytte, mm. kommer frem. Runden giver et uvurderligt grundlag for både formand og øvrige bestyrelsesmedlemmer til at skabe et godt og tillidsfuldt samarbejde.
  6. De tager snakken hvert år. Bestyrelsen sætter tid af, fx. en halv dag om året, til at drøfte opgaver, kompetencer og motivation. Der sker som regel i forlængelse af bestyrelsens arbejde med ajourføring af foreningens strategi, og når de har sagt velkommen til de nyvalgte. Medlemmernes tid til bestyrelsesarbejdet er næsten altid flaskehalsen i en frivillig bestyrelse. Tid kan skaffes ved at have et godt årshjul, en præcis forretningsorden og god struktur på møder og kommunikation. 
  7. De evaluerer sig selv. Slutteligt husker bestyrelsen at evaluerer sig selv. Var det de vigtigste opgaver, bestyrelsen prioriterede, blev de løst tilfredsstillende, fik hvert bestyrelsesmedlem mulighed for at arbejde med det, de brændte for, osv. I første omgang er det kun bestyrelsesmedlemmerne, som vurderer sig selv, altså en selvevaluering, med eller uden et elektronisk spørgeskema, og som regel efterfulgt af en BUS (Udviklingssamtale mellem formand og bestyrelsesmedlem).

Mine refleksioner

Mod og samarbejde
Ord som synlighed, nytænkning og involvering går igen i moderne foreningers ambitioner. Det bliver i den grad bemærket, hvis en bestyrelse selv udlever ambitionerne. Og det kan kun ske ved også at bruge tid på at være tilstede hos samarbejdspartnere, ved medlemsarrangementer mm. En bestyrelse har et stort ansvar som den øverste ledelse. Meget kan uddelegeres til sekretariatet, men bestemt ikke det hele. Alt tager tid,dså mod til at prioritere og evne til samarbejde er utroligt vigtigt. 

Uddelegering
Det er ikke nok kun at deltage i bestyrelsesmøderne, og lade  formanden tegne foreningen i råd og nævn, hos medlemmer mm. Min erfaring er at det ikke altid behøver at være formanden, der møder op hos kommunalpolitikere. En formand kan knække nakken på alle de møder, som fer relevante for foreningen. Bestyrelsen udgør en hel palet af kompetente folk, der gerne vil bidrage.

Afpasse arbejdsformen
En frivillig bestyrelse er valgt af medlemmerne som deres ypperste repræsentanter. De valgte repræsenterer ikke et bestemt bagland med særinteresser, – de er frit valgt, og er som sådan helt fritaget for at ‘spekulere i egen vinding’. De kan tænke og forfølge  medlemmernes sag. Måske er det derfor, at de tør åbne og tydelige om, hvad der skal til, for at de vil bruge fritid på arbejdet. Det kan og bør arbejdsformen afstemmes efter.

Husk opbakningen
Jeg oplever, at mange bestyrelsesmedlemmer gerne vil mere end blot at deltage i bestyrelsesmøderne.
Bare de bliver bakket op af den øvrige bestyrelse, klædt på til opgaven og føler at de har tiden. 


3. Foreninger er klar til fornyelsen – også den digitale

Nyhedsbrev maj 2020.

Syv ud af ti foreninger er blevet mere villige til at prøve nyt under Corona-krisen. Det viser en undersøgelse foretaget af STABERG relations, der også viser, at antallet af virtuelle samværsformer er steget stærkt.

I undersøgelsen svarer direktører i større danske foreninger på, hvordan deres forening tackler krisen, hvordan de har taget virtuelle mødeformer til sig – og hvordan de tager ved lære af den fremover.

Læs resultaterne af STABERG relations undersøgelse, som er gennemført i uge 19, 2020. 86 ud af 315 direktører (27%) i større danske foreninger med eget sekretariat svarede på spørgeundersøgelsen.

Se her 

 

Inspiration og ny viden til medlemsorganisationer

Nyhedsbrev marts 2020

Inspiration, videndeling og debat om foreningens nødvendige udvikling er overskrifterne i Temagrupper for medlemsorganisationer 2020.

Hvis du er folkevalgt formand/næstformand eller chef for udvikling i en fagforening, NGO, brancheorganisation eller lign., så er det ny, du skal holde dig til.

 

 

 

Hvornår bør bestyrelsen være ‘inde over’? – nyhedsbrev november 2019

Jeg får ofter spørgsmålet om, hvornår en bestyrelse bør have opmærksomhed på en sag, og hvornår den er for ‘lille’ til at høre til bestyrelsens bord. Der er (desværre) ikke en klar grænse. Det afhænger af situationen. Men her er 7 tommelfingerregler om, hvornår en beslutning bør tages af den øverste ledelse, nemlig bestyrelsen. Reglerne stammer fra artiklen ‘Distinguishing Governance from Management, Barry S. Bader, Great Boards 2008, vol 3’. Det er den bedste artikel, jeg har kunne finde om emnet. Læs mere her….

Få nu taget den demokratiske debat – i tide og uden snævre rammer – nyhedsbrev oktober 2019

‘Der er ikke tid nok til den demokratiske debat’. Sådan lyder det fra flere og flere foreningsbestyrelser. Emnet blev drøftet af  i ‘Temagruppe for Formænd’ ved mødet i april. Læs mere her….

Buttom-line i bestyrelsesarbejdet – nyhedsbrev februar 2019

’Bottom-line er, at ledelse og governance i bestyrelsesarbejdet skal tages meget alvorligt. Det er ikke en undskyldning, at vi er folkevalgte’. Sådan siger næstformand, Michael Budolfsen, Finansforbundet. ´I Finansforbundet har vi derfor udviklet vores eget regelsæt for god ledelse. Det gælder for hele den folkevalgte organisation og involverer også de menige medlemmer´, fortsætter han.
.
Michael Budolfsen er indleder ved Formandsgruppens møde den 4. april 2019. Mødets tema er ’Topledelse – teamarbejde i bestyrelse og med medlemmer’. Mødet handler om, hvordan bestyrelsen  bedst arbejder som et team, der bl.a. også formår at involvere og engagere medlemmer.

Tre-delt minikursus for folkevalgte

Læs mere om bestyrelsens arbejde som et team, der skasikre helheden og give plads til særinteresser her.

 

Forretningsordenen – bestyrelsens guide – nyhedsbrev januar 2019

Bestyrelsens forretningsorden er en uundværlig guide til god ledelse, hvis den indeholder et afsnit om det ’bløde’.  Alt det, der har med samarbejde og god opførsel at gøre. Alt det som hindrer bestyrelsen i sammen at gå efter bolden, hvis ikke det fungerer. Drøft i bestyrelsen svaret på to simple spørgsmål.

Jeg oplever, at afsnittet mangler i nogle foreningers forretningsorden. Det er ærgerligt, for netop i foreninger, som ofte er præget af frivilligt/ulønnet bestyrelsesarbejde, betyder et godt samarbejde og fællesskab alt.

Læs mere her

Væk med handlingsplanerne – nyhedsbrev december 2018

Hvor handlingsplaner tidligere udgjorde ledelsens rettesnor, har foreningens grundlæggende værdisæt nu taget over. Med værdisættet i den ene hånd og få strategiske ledestjerner i den anden hånd er foreningens folkevalgte, frivillige og medarbejdere godt rustet til selv at navigere i en turbulent tid.

Læs mere her Væk med handlingsplanerne

 

Er foreningen stadigt relevant? – nyhedsbrev juni 2018.

Foreningers største udfordring er at bevare relevans. At medlemmerne fortsat oplever en yderst relevant nytte af foreningen. Det viser en rundspørge blandt interesseorganisationer i 2017. Måske har det altid været sådan, men udfordringen tager til i disse år, hvor ‘tidens ånd’ er mere flygtig og digitaliseringen presser på.

Grib chancen nu for en fremadrettet handling, ligesom flere andre organisationer gør. Fx HK, DGI, Cyklistforbundet og FDM. Grib også chancen for at deltage i tre aktuelle temaer og metoder til at sikre at foreningen stadigt er relevant for medlemmer og samfund. Læs her.

Er den klassiske foreningsstruktur på retur? – nyhedsbrev april 2018.

Er den klassiske foreningsstruktur død? Medlemmers lyst til at engagere sig i den folkevalgte ledelse af foreninger ændrer sig. Det er svært at få sat skub i det naturlige – og nødvendige generationsskifte!

Flere foreninger afprøver nye strukturer, og nøgleordene er fleksibilitet, åbenhed og selvbestemmelse. Se her

Kun ét tilbud til medlemmerne? – nyhedsbrev januar 2018.

Fra at tilbyde medlemmerne stort set alt, hvad de ønsker sig, til kun at have fokus på de politiske resultater. Denne transformation har De Samvirkende Købmænd (DSK) gennemført. Modigt og med succes. DSK’s adm. dir. John Wagner fortæller den 6. marts om, hvorfor, hvad og hvordan de har gennemført denne hårde prioritering.
Et modigt spring, med stor betydning for medlemmernes daglige virke, –  og en oplagt mulighed for at være skarp, kompetent og synlig på medlemmernes vegne.

Læs mere her

 

Bestyrelser bør have fokus på eget bidrag – nyhedsbrev december 2017.

Flere og flere bestyrelser i interesseorganisationer sætter fokus på, hvad bestyrelsen selv kan gøre for at øge sit bidrag ved at være en aktiv medspiller.  De udarbejder sammen med direktionen et solidt grundlag for den demokratisk opbyggede forening, det repræsentative demokrati. Om bestyrelsens virke og fornyelse og et godt  Kodeks for bestyrelsen. Årsagen er den komplekse virkelighed og ønsket om at agere professionelt som ledelse.

Læs mere her.

Bestyrelsens kompetencer og selvevaluering – nyhedsbrev september 2017

En bestyrelse bør med mellemrum analysere egne kompetencer – set i forhold til fremtidens krav. Bestyrelsen er et team og summen og den rette brug af bestyrelsens kompetencer er afgørende for en kompetent ledelse af foreningen.

Det er mit indtryk, at flere og flere bestyrelser tør. De bruger tid på at analysere og vurdere, om de har kompetencerne til at træffe de rette beslutninger og til at give direktionen det med- og modspil, som den har krav på. Det tager tid, og det kræver en modig formand og en kompetent bestyrelse, som er sit ansvar bevidst. Det er ikke en enkel opgave i en folkevalgt bestyrelse, evt. med mange engagerede og dygtige frivillige.

Den komplekse virkelighed stiller krav til fremtidens medlemsorganisationer og en bestyrelse skal have fokus på hvilke kompetencer, fremtiden kræver. Kompetencerne bør afspejle medlemmernes interesser, krav og behov for udvikling, og de skal kunne håndtere, at samfundet også blander sig og stiller krav. Og formanden har en særlig rolle ….. læs mere om hvordan bestyrelser gør her.

 Folkemøde 2017: SoMe i interesseorganisationer – nyhedsbrev juni 2017.

De sociale medier er et eminent værktøj til sammenhængskraft. Ved siden af det fysiske møde. Det viste debatten ved Folkemødet 2017 om Digitalisering – medlemsorganisationernes største dilemmaer?

Med fire topledere fra succesfulde medlemsorganisationer i spidsen debatterede deltagerne, hvordan digitaliseringen kan udnyttes i medlemsorganisationer og hvilke dilemmaer, der opstår, specielt når det fysiske møde træder i baggrunden.

Der var en mangfoldig idéliste at hente. SoMe er kommet for at blive og bliver brugt målrettet til at sikre sammenhængskraft og demokrati. Men kan det fysiske møde undværes?

Staberg relations 3
Charlotte B Thomassen

Katja Holm

Anders Buhelt
mettewithhagensen

 

 Kan vi springe medlemmerne over? – nyhedsbrev april 2017. 

Strategiarbejde kan virke uoverkommeligt. Specielt i medlemsorganisationer, hvor mange skal høres. Jeg møder ofte spørgsmålet, om vi kan gøre processen enklere, kortere, undlade noget eller gøre dele af den smartere. Strategiarbejdet kommer normalt oven i den daglige drift.
Kan vi fx undvære medlemmernes input i processen? Det er tidskrævende, og måske kan vi ikke leve op til det, de ønsker. Bestyrelsen kan varetage medlemmernes interesser? Sådan lyder spørgsmålet.

Kan vi, tør vi det?

Det korte svar er nej. Vi går glip af for meget. Men med enkle metoder kan vi gøre det hurtigt. En grundig planlægning og brug af få, men effektive redskaber. Gør vi det, kan vi spare tid, når strategien skal ud at virke.

Grundig planlægning

Den klassiske model for strategiudvikling med fire faser er vist i figuren herunder. Modellen er et godt udgangspunkt for planlægningen af en skræddersyet proces. Planlæg nøje de fire faser, fase for fase. Hvor er medlemmernes bidrag vigtigst, og hvilke spørgsmål skal vi stille? Hold fast i planen.

Medlemmerne i første fase – dernæst co-creation i en blandet kreds!

Det er i fase 1, at processen har brug for medlemmernes input om tilfredshed og loyalitet.Læs her.

 

Kan en forening disruptes – drøft dilemmaerne først. Nyhedsbrev marts 2017.

‘Disruption’ er et buzzword  bl.a. i erhvervslivet. Kan en forening også disruptes? Ja, sandsynligvis, men det er vigtigt, at foreningens bestyrelse og medlemmer på forhånd forholder sig til ‘disruption’ og de demokratiske dilemmaer, som vil opstå.

Disruption i medlemsorganisationer

Hvad er disruption?

Disruption betyder afbrydelse, forstyrrelse eller sammenbrud. Typisk forårsaget af nye muligheder, som følger af nye teknologiske landvindinger. En forandring, som kræver nye tænkemåder, ny kultur og nye politikker – det kan være en hård nød at knække for demokratisk opbyggede foreninger.

Demokratiske værdier sikrer foreningens overlevelse

Forstyrrelsen er særlig stor netop i foreninger. Foreninger har medlemmer, ikke ‘bare’ kunder. Foreninger tænker sammenhængskraft, ikke kun bundlinie…. læs mere her Staberg Nyhedsbrev 11 Disruption endelig

  

 

Engagement sælger – bruger I det fuldt ud? Nyhedsbrev november 2016.

Salg af medlemskaber er en kompliceret opgave. Engagerede folkevalgte og ansatte har alt andet lige de bedste forudsætninger for at gøre potentielle medlemmer interesserede.  Hjælp dem med ‘ salgstalen’ , gør det let at komme i gang. Salg og rekruttering bør være en naturlig del af folkevalgtes og ansattes opgave.

Figur værdiskabelse

Udfordringerne

Et medlemskab er ikke blot et produkt men en hel løsning på et problem. Det er sat sammen af elementer, som medlemmet over tid har behov for i forskellige doser. Derfor er det en krævende opgave at være sælger af medlemskaber. Det konkluderede Temagruppe for medlemschefer efter en debat om, hvad der virker i salgsarbejdet, læs mere her.  STABERG Nyhedsbrev 9 uge 43 2016 – Engagement sælger – endelig

 

Forening med succes? Hør hvordan de andre gør, og vær med til at debattere fredag den 17. juni ved Folkemødet. Nyhedsbrev juni 2016.

Det hele medlemskab 4x4

Form. Annette Nordstrøm, GL deltager og hun siger: ’Jeg glæder mig mest til at få gode ideer fra andre. Og til at blive udfordret, på det vi gør i GL. Det har altid optaget mig, hvad der virkeligt virker overfor medlemmerne’, fortsætter hun.

Adm. dir. Kim Høeg, Hjerteforeningen deltager er også, og han fortsætter: ’Det bliver rigtigt spændende at høre andre medlemsorganisationers kommentarer  og flere ideer til alt det nye, vi har sat i gang i Hjerteforeningen.

Begge er indledere ved  STABERG’s debat om ’Forening med succes – hvad virker og hvad virker ikke i foreningsarbejdet’. Ud over de to nævnte deltager formand Thomas Ehlers, FADL og foreningsdirektør Benedikte Kaalund, COOP. Fire meget forskellige medlemsorganisationer. Fire meget forskellige perspektiver og indgange til ’Det hele medlemskab – det hele menneske’ – noget til medlemmets hjerne, hjerte og fødder. Fire meget forskellige indledere og ikke mindst udfordrere.

Debatten forgår fredag den 17. juni kl. 8.45 i mødeteltet, F18, Sverigesvej, Allinge. Læs mere her

Om ‘ Det hele medlemskab – det hele menneske’ – teorierne er bl.a. baseret på disse artikler, læs her.


Kommer I nok ud til medlemmerne? Nyhedsbrev marts 2016.

Et det medlemmerne, der skal komme til jer? Eller er det jer i foreningen, der skal komme til medlemmerne? Svaret burde være ja til begge spørgsmål. Men mange foreninger oplever, at medlemmerne ikke kommer til foreningen. De bliver væk, kan selv eller vælger måske konkurrenten.

Aktører - omdømme - synlighed

Er det så jer, der kommer til medlemmerne? Spørger vi medlemmerne, siger de nej. Det viser de medlemsundersøgelser, jeg har set i nyere tid. Samstemmende peger undersøgelserne på, at det vil betale sig at arbejde målrettet med to vigtige parametre: synlighed og omdømme. Uanset om det er fagforeninger, brancheorganisationer eller andre interesseorganisationer.

Hvis bjerget ikke kommer til Mohammed, så må Mohammed komme til bjerget.

Jeg arbejder med flere foreninger, som har valgt aktivt at tage udfordringen med omdømme og synlighed op, læs om initiativerne her.. Ud til medlemmer?

 

Kan vi ’kuppe’ en strukturændring igennem? Nyhedsbrev november 2015.

Det spørgsmål fik jeg igen forleden dag, og det lød:

‘Kan vi gennemføre en hurtigere beslutningsproces? Vi overvejer at ændre den folkevalgte struktur. Behøver vi at involvere hele organisationen, drøfte udfordringerne med medlemmerne, høre deres forslag til, hvad der skal til, for at komme videre? Kan vi ikke nøjes med – sammen med direktionen – at skitsere en effektiv struktur, som bestyrelsen kan nikke til og lægge frem til beslutning på generalforsamlingen? Hurtigt, billigt og effektivt?’

Godt spørgsmål! Men anbefalingen er et NEJ

Læse hvorfor her…..‘Kuppe bestyrelsen?’