Rekruttere

Bliv bedre til at rekruttere – salg af medlemskaber

En workshop i to halvdele af ca. en halv dags længde og et formøde med analyse og forberedelse.

Salg er ikke længere et ‘fyord’ i en medlemsorganisation, det er en absolut nødvendighed. Formålet med denne workshop er at udpege og indarbejde de bedste metoder til salg af medlemskaber.

Skabelon salgstaleAlle i organisationen skal kunne og være enige om elevatortalen, ‘pitchen’,  om de fordele og den nytteværdi, et medlemskab giver et medlem og giver samarbejdspartnere. Med alle mener jeg som bestyrelse, udvalg, medarbejdere og frivillige.

Deltagerne i workshops er medlemmer, potentielle medlemmer, folkevalgt ledelse samt direktion og medarbejdere, eller udvalgte dele deraf.

Efter de to workshops har I:

  • udpeget de potentielle medlemmer og deres deres behov
  • vurderet hvordan I kommer i kontakt med de potentielle
  • drøftet relevante salgstaler (pitch)
  • trænet salgstalerne

Workshops afholdes hos kunden, i internat eller på kontoret hos STABERG relations i Larslejsstræde, København. Jeg faciliterer processen, sikrer det strategisk faglige ophæng og supplerer med ideer til nye metoder og praksisser til salg og rekruttering.

Bemærk at workshops for fastholdelse kan kombineres med de andre workshops for hhv. at fastholde medlemmer og at udarbejde strategi. I kan også bruge workshops som det årlige udviklingsseminar for medlemsafdelingen m. fl.